Hvorfor blive konfirmeret?

Foto: Lars Horn

Er du i konfirmationsalderen og overvejer, om du skal blive konfirmeret? Eller kender du nogen, der står overfor det valg? Så læs med her og bliv klogere på, hvad man egentlig lærer hos præsten

Af Maria Louise Odgaard Møller, ny sognepræst i Bov sogn

30-08-2017

     

Har du nogensinde tænkt over, hvad meningen med livet egentlig er? Hvad det vigtigste i livet er, altså det allervigtigste? Har du spekuleret på, hvorfor der mon findes sådan noget som krig, sygdom, skilsmisser og død? Og hvorfor der findes smukke solnedgange, venskaber, latter og kys?

 

Læs mere HER


Koncert for de mindste i Bov kirke 20. august

Klip fra www.jv.dk

Koncert for børn i Bov kirke, søndag eftermiddag d. 20. august 2017

 

   Der blev danset i kirkens midtergang, men også sunget og klappet til den store guldmedalje, da Sille og Palle inviterede til "Salmeswing" i Bov Kirke.

   Bov: "Godmorgen, guitar", gjaldede det med blide børnestemmer gennem Bov Kirke. Børnene tog det alvorligt, da de skulle vække Silles guitar, der kan være lidt af en syvsover, når man tænker på, at klokken var over to om eftermiddagen. Heldigvis havde de mange børn i kirken held med deres forehavende, og så var der lagt op til en hyggestund med duoen Sille og Palle, der bød på "Salmeswing".

    Hvis det kan give børnene oplevelsen af, at kirken også kan være dét, så får det måske den konsekvens, at børnefamilierne deltager i endnu flere af vores aktiviteter, forklarede Camilla Riis, der som kirke- og kulturmedarbejder i Bov Sogn bruger en del tid på at få endnu flere børnefamilier til at komme i sognets kirker.

   For mange børn kan kirken virke som et sted, hvor stemningen er lidt for alvorlig og man er nødt til at sidde stille alt for længe. Det kan et besøg af Sille og Palle løsne op for.

   Det er ikke altid, man kan løbe op og ned ad gangene, men vi vil gerne give børnene fornemmelsen af, at kirken rummer lidt af det hele, og de bliver trygge ved kirkerummet, sagde Camilla Riis.

 

Klip fra JyskeVestkystens hjemmeside v. Bo Nielsen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard